Til forsiden
En institution i Københavns Kommune
www.kk.dk    
kontakt print Login sitemap
/upload/brandstationen/forside/erantis360_2[1].jpg

 

VELKOMMEN

 

TIL ALLE DE KOMMENDE 0.KLASSER OG JERES FAMILIER!

 

Vi glæder os rigtig meget til at modtage jer.

 


OM SOMMERFERIELUKNING

 

Politikerne har, som de fleste nok ved, besluttet at afskaffe de tvungne lukkeuger for fritidshjemmet i sommerferiens uge 29 og 30.

 

Forligsteksten kan evt. læses HER - (side 7, 2.afsnit ff).

 

Alle forældre bør derfor endnu engang skrive sig på de ophængte lister på opslagstavlen om behovet for pasning.

 

/Camilla (30.3.2012 opd.19.4.2012)



Personalefordelingen pr. 1.maj

 

Klik HER


OM HJEMMESIDEN

 

Måske har nogle undret sig over, hvorfor i alverden vores hjemmeside har set anderledes ud og tilsyneladende været 'under ombygning'. Jeg kan fortælle, at vi har ventet med spænding på ny software til en ny hjemmeside som vi håber er bedre end den hidtidige. Det lykkedes at få fat i, men blev desværre fulgt af en misforståelse, idet den nye side blev aktiveret med det samme og således erstattede vores gamle.

 

Vi er lykkelige over at have den 'gamle' tilbage indtil den nye er bygget grundigt og velovervejet op.

 

mvh. Camilla (29.2.2012)


BØRNEGARDEROBER - OPDATERING

 

I vinterferien blev alle børnegarderober i Forhuset rengjort. Børnenes effekter er i lagt plasticposer og står på deres plads - hjælp dem meget gerne med at sortere og smide ud.

 

Tilbageblevne 'effekter' opbevares til fredag og smides derefter ud.

Skriv iøvrigt barnets navn i tøj og sutsko. Vi finder gerne en tusch hvis det er nødvendigt :-)

 

/Camilla (20.2.2012)


HUSK! NYE REGLER FOR TURE I SVØMMEHALLEN

 

Den 1. Januar trådte et nyt badecirkulære i kraft hvoraf det fremgår, at ingen børn fremover må deltage i svømmehals-ture uden forældrenes skriftlige samtykke.
 
Vi mangler fortsat underskrevet samtykke fra nogle forældre, så derfor beder vi jer snarest udskrive, underskrive og medbringe nedenstående formular (klik på link):
 
 
Samtykket er gældende for et år ad gangen og har vi ikke jeres underskrift, kan barnet desværre ikke deltage i badeaktiviteter sammen med os.
 
De nye regler gælder for frit- såvel som klub-børn.
 
/Camilla & Christian (13.1.2012 -opd. 20.2.2012)

FORHUSET:

 

TID TIL GENOPFRISKNING af diverse

 

Klik HER for at læse :-)

/Camilla (8.2.2012)


COMPUTERRUMMET:

 

TILBAGE TIL DEN 'GAMLE'

 

FORDELING EFTER VINTERFERIEN

 

Klik HER for at læse

 

/Camilla (8.2.2012)


SIKKERHED 'PÅ HJUL'

 

Vi opfordrer til at I diskuterer sikkerhed og brug af sikkerhedsudstyr i forbindelse med løb på skateboards, rulleskøjter og løbehjul med jeres børn. Lav meget gerne aftaler med dem om, hvad I ønsker og forventer at de ifører sig af udstyr, når de løber på hjul her på Brandstationen.

 

I den forbindelse bør I vide, at vi inden marts indkøber nye håndledsbeskyttere til at supplere dem vi har, samt at vi stiller hjelme til rådighed. Udstyret findes i gårddepotet hvor rulleskøjter, stylter og andet legetøj er.

 

På Brandstationen diskuterer vi løbende børnenes sikkerhed i forbindelse med aktiviteter og ture.

 

På ture ud af huset (skateboardramper og skøjtehal eks.) iføres alle børn som minimum hjelm, så opfordringen til jeres indbyrdes aftaler vedrører altså primært leg i vores gård.

 

Vi redigerede i efteråret vores eksisterende regler for børnenes brug af sikkerhedsudstyr når de bruger rulleskøjter, skateboards og løbehjul. Optimalt set så vi gerne, at alle børn brugte håndledsbeskyttere og hjelme så snart de var 'på hjul', men det giver ingen mening at holde på løbehjulets styr med håndledsbeskyttere, - ej heller på skateboards, da hænderne skal være frie.

 

Vi ønsker generelt optimal sikkerhed for alle børn, men ønsker på den anden side ikke at dræne børnenes entusiasme og lyst ved at lave alt for mange regler. Samtidigt er det uhensigtsmæssigt at lave regler som vi ikke har mulighed for at håndhæve konsekvent. Det skaber blot forvirring.

 

/Camilla (26.1.2012)


LUKKEDAGE I 2012

 

Her kommer nogle vigtige oplysninger om lukkedagene i 2012.

 

I skal være opmærksomme på, at der ikke gælder nøjagtig samme dage og regler for forhuset (fritidshjemmet) og baghuset (klubben). Vi har forsøgt at få dem til at ligne hinanden så meget som muligt og har blandt andet af den grund valgt ikke at lægge 7 løse dage som ellers kunne være lagt for forhusets børn - men helt ens er de altså ikke:

 

Baghuset (klubben) vil have lukket i sommerferieugerne 29 & 30.

 

Det er fra mandag d. 16. juli til og med fredag d. 27. juli.

 

Der er formelt ikke tilbud til alternativ pasning af klubbørn, men hvis der opstår problemer, vil vi gerne se på det.

 

Der er ikke flere lukkedage for baghuset.

 

Forhuset (fritidshjemmet) har følgende lukkedage:

 

Tirsdag d. 5. juni: her er der ikke tilbud om alternativ pasning

 

Uge 29 & 30: her vil der være tilbud om alternativ pasning: det bliver enten her eller på Klerkegade.

 

Mandag 24. december: her er der ikke tilbud om alternativ pasning

 

Tilmelding:

 

Ifølge reglerne skal man tilmelde sine børn, hvis de skal benytte sig af den alternative pasning. Der er imidlertid ingen grænser for hvor sent man kan tilmelde sig, hvilket i realiteten betyder at der ikke er nogen tilmeldingsfrist.

 

Vi har imidlertid meget brug for at I tilmelder jer, hvis I har brug for den alternative pasning i sommerferien. Vi har faktisk brug for at I gør det senest fredag d. 30. marts, så de ansatte kan få besked om de kan få opfyldt deres ferieønsker eller ej.

 

Af samme grund - ferieplanlægning- vil vi meget gerne vide, hvem der har brug for Brandstationen

 

Mandag d. 2. april

Tirsdag d. 3. april

Onsdag d. 4. april samt

Fredag d. 18. maj

 

Disse dage har vi ikke lukket, men da vi erfaringsmæssigt ved, at der kommer meget få børn, kan vi få afviklet ferie og afspadsering, hvis vi kender fremmødet og dermed sikre at der ikke er flere ansatte på arbejde end der er brug for.

 

Sidste år sendte vi et skema med ud til jer. I år vil vi nøjes med at bede jer give os besked om jeres behov for Brandstationen på de ovennævnte dage. Så send os et almindeligt brev, mail, ring, kom forbi eller giv børnene en seddel med, men gør det senest fredag d. 30 marts!

 

På forhånd tak!

 

Mvh. Thomas

 

/Camilla (20.1.2012)


Se også
K O N T A K T
Telefoner:
Kontor 3391 9696
- Forhus (Frit) 3391 9797
- Baghus (Klub) 3391 9898
Tilmeld nyhedstjeneste

Du kan tilmelde dig på vores nyhedstjeneste. Klik på linket nedenfor.

Nyheder fra Forhuset

Klik HER

Nyheder fra Baghuset
Klik HER
LUSEINFO
For LuseInfo benyt nedenstående link.
Brandstationen | Adelgade 115 | 1304 København K | Tlf: 33919696 | Mail: mail@brandstationen.kk.dk